Synes I, det kan være svært at få parforholdet til at fungere midt i en stresset tilværelse med børn, arbejde og andre forpligtelser? I så fald er I ikke de eneste. Rigtig mange par kæmper med kommunikationsudfordringer, manglende kvalitetstid og udfordringer knyttet til sex.
Ønsker i at komme i parterapi vil et forløb blive indledt med en opstarts samtale, hvor vi undersøger jeres styrker, jeres bekymringer, afdækker jeres ønsker til terapien og jeres ønsker for jeres forhold. Herfra har vi et godt udgangspunkt for at fortsætte det parterapeutiske forløb og vurdere, hvad I særligt skal arbejde med for at få det bedre sammen.
Forskning viser, at par som regel har brug for 8-10 samtaler, og at et koncentreret forløb, hvor begge parter engagerer sig i starten af terapien, er det mest virksomme. Derfor anbefaler jeg, at der i den første fase ikke går mere end en uge mellem samtalerne for at sikre den nødvendige støtte, energi og fremgang i jeres proces. Forløbets samlede varighed kan være meget forskellig fra par til par, men jeg kommer med et bud efter de første par sessioner.